Uddannelse i hjertehealing

10 - 14.10 2012
Uddannelsen i hjertehealing under Den Gyldne Cirkels Kursuscenter har som formål at uddanne mennesker til at kunne heale andre ud fra en forbundethed med kærlighedens kilder. Uddannelsen er henvendt til deltagere eller tidligere deltagere på verdenstjeneruddannelsen, til mennesker med healingserfaring, til alternative behandlere der ønsker at udvide deres muligheder for behandling, samt til andre mennesker, der inspireret af bogen "hjertets healende lys" finder, at de har en indre baggrund for at for at hjælpe deres medmennesker til en større åbenhed for den guddommelige kærligheds selvhelbredende kraft, men som har brug for viden og teknisk kunnen i hjertehealing. Det er derudover en forudsætning at have læst Asger Lorentsen: Hjertets healende lys, der kan bestilles på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Ved uddannelsens afslutning gives diplom til de deltagere, der på den sidste dag kan bekræfte en bestemt standard af healingsevner samt teoretisk og praktisk kunnen. Diplomet er uddannelsens blå stempel til, at kompetencen som hjertehealer er tilstrækkelig til, at den uddannede kan yde en professionelt acceptabel hjertehealing.
Uddannelsens indhold
Under undervisningen videregives en mangfoldighed af viden, erfaringer og teknikker fra underviserne. Indholdet på uddannelsen er:
-
Lysformidling gennem hjertet: Der trænes i de bønner, påkaldelser og indre holdninger, som en hjælp til at formidle det hellige lys gennem hjertet. Der gennemgås og øves en fuld hjertehealing led for led. Selve træningen i at åbne for og at formidle det healende lys er den vigtigste ingrediens i uddannelsen.
-
Lovene for healing: Der undervises i, hvad der fremmer evnen til hjertehealing, og i hvorledes samarbejdet mellem indre og ydre verdener foregår under healingen.
-
Healing i chakraer og indre legemer: Der gives en vis forståelse af hjertehealerens måde at forvandle blokeringer på, og der trænes i sensitivitet over for hvor og hvor længe der kan heales.
-
Renselse og beskyttelse: Der øves i teknikker til at rense auraen, til at give klienten jordforbindelse, til at beskytte klienten og til at opløse negative kræfters indgange.
-
Fjernhealing og gruppehealing: Der undervises i at hjælpe mennesker, der ikke er fysisk tilstede, med healing og i at omslutte en hel gruppe med healende lys, herunder læres en gruppehealing.
-
Terapeutisk healing: Der undervises i en enkel terapiteknik, som healeren kan anvende, når konkrete smerter og traumer trænger sig på under healingen.
Undervisningen i hvert område omfatter teori, øvelse samt videregivelse af erfaringer fra variationerne af situationer, der kan opstå. Hovedparten af uddannelsens indhold er øvelser. Meditationer og indtuninger er en vigtig del af kurset. Herunder arbejdes med at få den indre holdning og det indre motiv, som kan åbne til dybest mulige områder af det healende lys.
Alle fem dage skal ses som en hjerteuge, hvor der åbnes dybere og dybere for det livgivende og healende lys, der strømmer fra Guds hjerte gennem engleriget, da denne åbenhed er en forudsætning for evnen til at kunne formidle hjertets healende lys.

Praktiske oplysninger
Hovedundervisere er Yvonne Wassini og Asger Lorentsen m.fl.
Pris: 2500 kr. inkl. 4 overnatninger og te/kaffe. Arbejdsløse, fuldtidsstuderende og pensionister 1800 kr.Der kan deltages i en fælles madordning til 600 kr. Det anbefales at overnatte, således at man kan blive i det healende lys fra uddannelsens start.
10-13, 15-18 og 19.30-21.00. Den sidste dag sluttes kl. 17
Sted:
Den Gyldne Cirkels Kursuscenter, Sonnerupvej 25, 3300 Frederiksværk.
Der tilmeldes ved at indsende tilmeldingsskema. Betalingen sker ved ankomsten.




