|
Aktuel kommentar ved Asger Lorentsen 30.12. 2011 som indledning til 2012
Nu står vi ved indledningen til det år, der mere end noget andet årstal har tilknyttet så mange forventninger i spirituelle miljøer. Hvilke er de hyppigste forventninger?
I 2012 vil maya-kalenderen udløbe –med en vis usikkerhed i beregningerne.
I 2012 vil Jorden blive mere æterisk, slør vil trækkes til side og lyset vil intensiveres
I 2012 vil det næste kapitel i menneskehedens historie begynde
Tolkningerne af disse forventninger varierer fra en mindre og næsten umærkelig indstrømning til en fuldendt revolution i menneskehedens bevidsthed, der inden for et år vil afslutte alle krige, fjerne egoismen på Jorden og ændre menneskehedens bevidsthed fra at fungere i 3-4 dimensioner til at fungere i 5. dimension. I de mest ultimative tolkning af 2012 vil vibrationen i vore fysiske legemer løftes så meget, at vi fremover er æteriske og ikke længere har brug for fysiske kraftkilder eller transportmidler.
I det følgende vil jeg beskrive min opfattelse af 2012 og hurtig vækkelse af højere bevidsthed. Min opfattelse er baseret på min tolkning af hvilke værdier, der fra Sanat Kumaras side ligger til grund for menneskehedens udvikling. Så må det kommende år og måske de kommende årtier vise, hvilken udviklingsmodel vil anvendes af Jordens højere styre for overgangen til Vandbærerens Tidsalder.
2012 er blot en blandt flere mærke-år i overgangstiden
Der har i de sidste 25 år været flere markante år, som hver især har åbnet for nogle af den nye tids indstrømninger. Nogle af disse indstrømninger er iværksat fra det større kosmiske liv, nogle fra Sirius, nogle fra solvæsenet og andre fra Shamballa eller stråle-ashramerne. Nogle er iværksat af rumfolket og andre er tilpasset astrologiske konstellationer.
Blandt lysarbejdere og indviede har vi hver vore tilknytninger og sensitiviteter, så vi bliver hver især engageret i de impulser, der passer til os, og vi har en tendens til at tro at netop den eller de impulser er den vigtigste i menneskehedens åndelige vækkelse. Derfor har der i perioden 1987 – 2012 været sat måske 10 store datoer for den store revolution i bevidsthed, men ingen af disse har skabt hvad dens fortalere havde forventet. Men tilsammen har de skabt mange forandringer, der efterhånden bliver synlige på det ydre plan.
På samme måde med 2012: Allerede nu er der nye årstal på vej, der peger på at der vil komme mange mindre impulser og indstrømninger snarere end en enkelt impuls eller et enkelt årstal som det afgørende. Det sandsynlige er, at der nu kommer en periode frem til 2025 med en ny opbygning af forventninger, der vil kulminere i nogle af de forventninger, som A A Bailey lægger op til for 2025 herunder at Forberedelsens Tid fra 1945 til 2025 vil blive afløst af en langt mere intens periode af Hierarkiets fremtræden og Kristi Genkomst.
Menneskehedens udviklingstrin er stadigt præget af konservatisme
Når vi ser på tendenser i de skandinaviske lande er der god grund til optimisme i retning af mindre materialisme, mere indre sensitivitet og mere humanistiske værdier. Men selv i disse lande er det vanskeligt at forestille sig en så voldsom udvidelse af bevidsthed, som mange forestiller sig skulle ske på få år.
Nogle af os er lige kommet fra en lystur til Israel, hvor vi har haft den israelsk-palæstinensiske konflikt tæt på, og hvor vi har været vidne til religiøst snæversyn, der får os til tænke på Skandinavien for 100 år siden. Det der især slog os var stædigheden og konservatismen i det menneskelige sind: Det virker som om selve den kraft er meget stærk, der holder formen samlet som en vilje til at have ret, en vilje til af afvise universalitet og en vilje til at kæmpe mod idealer om frihed, lighed og broderskab for alle. Hvis vi ser længere ud over verden såsom i Afrikas friktioner, i Kinas baggård og i visse mandsdominerede muslimske landes behandling af kvinder ser vi samme fænomen, og vi kan få et indtryk af at menneskeheden er ved at dele sig i to typer:
- Dem der vælger idealisme, at dele med hinanden og en grænseløshed i økonomi, national identitet og religion.
- Dem der vælger at holde fast i det sikre, i deres nationale identitet, i deres religiøse ”sandhed” og i at man har ret til at tjene ubegrænset på andres arbejde.
Hvad vil en spirituel revolution stille op med de måske 2/3 af menneskeheden der vil få alvorlige problemer med at følge med en så hurtig spiral af udvikling, som 2012-optimisterne forestiller sig? Hvis vi analyserer den bevidsthed, der ikke er klar til en hurtig udvikling, så finder vi mennesketyper med så megen træghed i de indre legemer, at lyset næsten ikke vil kunne trænge igennem, og vi finder andre mennesketyper, hvor jegkraften og viljen til at holde fast i formens identitet og værdier er så stor, at den kun kan rystes ved voldsom lidelse.
Hurtig udvikling giver lidelse
Erfaringen fra de sidste 2000 år viser, at den hurtigste evolution foregår ved en kombination af lidelse og lysindstrømning. Romerrigets krige og undertrykkelse modnede mennesker til Kristus-impulsen. Den sorte død forberedte til renæssancen, 30-årskrigen forberedte til Oplysningstiden og Den 2. Verdenskrig forberedte til den moderne humanisme. Næsten alle os, der var vidner til konservatismen i Jerusalems mange religiøse grupper, fik indtryk af, at lidelse vil være den vigtigste ingrediens i en eventuel hurtig udvikling i disse grupper, fordi det er nødvendigt at nedbryde selve den vilje, der vil holde fast ved de ideer og den identitet, der skaber separatisme.
For få dage siden, den 25.12, kom der under vor juletjeneste en lille kanalisering fra mesteren Jesus, der blandt andet sagde, at der nu vil komme en periode med mere lidelse på Jorden. Denne lidelse opstår med det formål at bremse egoisme, sig-selv-nok-mentalitet og materialisme. Og det er vigtigt at bremse disse tendenser, fordi de vokser så meget, når der fokuseres på materiel udvikling, at det går ud over Jordens samlede liv. Lidelsen skal få en større del af befolkningen til at skifte til ikke-materielle værdier og til at blive følsomme over for andre væseners og rigers lidelser. Uden denne fase af mere lidelse vil menneskehedens blive for overfladisk og materialistisk, og det kan Jorden ikke tåle. Konklusionen er, en 2012-lysindstrømning ikke kan stå alene.
Menneskehedens evolution foregår som gradvis vækst
Selv om udviklingen undertiden kan få gavn af helt ekstraordinære stimuleringer, ændrer det ikke ved at en sund udvikling foregår som en naturlig vækst. Og i planen for menneskehedens udvikling ligger ikke blot en vækst i lys, opløftelse og glæde, men også en vækst i individualisme, i dybde og i skabende evner, for uden disse udviklinger kan vi ikke opfylde vore langsigtede mål om bevidst og medskabende guddommeligt samarbejde: Hvis det åndelige rige integreres i menneskeriget før vi er blevet voksne, individualistiske, medansvarlige og dybe, så bliver vi blot blinde og ubevidste redskaber for en højere vilje, uden at vi har tilstrækkeligt med erfaringer, skaberevne og dybde til at være ligeværdige i det guddommelige samarbejde.
For mig vil et skrækscenarie for fremtiden være, at der opstår en form for fælles bevidsthed før alle er blevet individualiseret, for da vil vi vende tilbage til en idyl der præges af uselvstændighed, umodenhed, blind hengivenhed og optaget af dagen og vejen. Så vil vi i fremtidens samfund savne, at dem vi møder er dybe, tænker selv, kan forstå verden via egne erfaringer, selv har eksperimenteret med livet og har ægte medfølelse med deres medmennesker. Og vi vil savne at dem vi møder har mange farver i sig, kan respondere fra egne dybder og erfaringer, når de udfordres, kan bidrage med noget nyt under diskussioner og kan tilføre nye farver og nuancer til samfundet.
Hele evolutionen siden Atlantis-samfundets tid har lagt vægt på dybde i hjertet, rigdom i følelserne, udvikling af mental kapacitet, selvstændig tænkning og evner til at skabe, så menneskeriget ikke længere er et rige af børn, der er afhængige af åndelige fædre og mødre, men bliver et rige af medskabere, der indgår i et bevidst guddommeligt samarbejde med både de fysiske og de overfysiske riger.
Hvis der åbnes for hurtigt for de åndelige riger kombineret med at lidelse ophører som en af ingredienserne i vore erfaringsprocesser, så svækkes individualiseringen, den mentale vækst og udviklingen af medfølelse. Derfor må åbningen til de åndelige riger ske tilpas langsomt, og i praksis sker det mest område for område, land for land, og religion for religion tilpasset karmaen for de enkelte befolkningsgrupper.
I det lys må vi håbe, at der kommer en god balance mellem lysindstrømninger og egne erfaringer. Og i det lys vil vi optimalt se 2012-indstrømningerne som en mindre del af det store puslespil, der tilsammen skaber en ny civilisation på Jorden. Og den mindre del bliver måske ikke opfattet i dagsbevidstheden af ret mange mennesker.
Velkommen til 2012
Asger Lorentsen
|
