Libyen og EU's nye direktiv
Aktuel kommentar ved Asger Lorentsen maj 2011
Middelhavet skal igen samle i stedet for at adskille
I oprøret mod Gadaffi-styret i Libyen er der mange balancer at tage hensyn til angående, hvor meget og hvordan Nato skal støtte op. En af de vigtigste er at et folks selvbestemmelsesret skal respekteres. Dvs. at tilstrækkeligt stor en del af befolkningen skal ønske at slippe for at en enkelt familie udnytter stammesamfundets traditioner om en høvding til egen fordel, og anvender hemmeligt politi, lejesoldater samt moderne medie-manipulation til at beholde sin egen magt. Ud fra den balance vil det antageligt være karmisk rigtigst at dele landet i 2 selvstyrende enheder. Historisk set er Libyen alligevel en kunstig stat, der består af det landområde, der i 1912 blev erobret af Italien fra det osmanniske imperium. Måske vil det på den baggrund lykkes at skabe 2 halvdele med udbredt selvstyre, indtil tiden er inde til et nyt fællesskab.
Bag hele frihedsbevægelsen i Nordafrika og Mellemøsten ligger en større bevægelse, der skal bringe Europa og dette område tættere på hinanden. Kulturelt, filosofisk og religiøst har den østlige del af Middelhavsområdet hængt sammen fra tidligere end Knossos-kulturen år 2000 f.Kr. og frem til islam erobrede først Palæstina-Syrien (ca 650 e.Kr.), derefter Ægypten-Nordafrika (nåede Gibraltar år 711) og endeligt det nuværende Tyrkiet (Konstantinobel faldt år 1453). Dvs at i ca 3000 år var der stærke bånd på tværs af Middelhavet m.h.t. handel, kulturudveksling samt spirituelle og filosofiske bevægelser.
Især efter det persiske imperiums ophør ved Alexander Den Stores mellemkomst kom der 1000 år med intense udvekslinger, og 10.000er af indviede, mystikere og filosoffer var med til at binde området sammen. Åndeligt set var Ægypten visdommens og indvielsernes land, som mange indviede besøgte, i Persien lagde Zarathustra grunden til den individualiserede europæiske kultur, der skulle tage verden til sig. Mysterie-religioner fra Persien, Palæstina og Ægypten prægede det ny-spirituelle miljø i hele Sydeuropa på Jesu tid. Nogle af de kristne og ikke-kristne skoler i Alexandria fik stor betydning for den europæiske udvikling af religion og filosofi. Det første kristne kloster blev grundlagt i Ægypten, mange af oldtidens kristne mystikere boede i Mellemøsten og Nordafrika. Aristoteles` filosofi blev adopteret i arabisk filosofi, og arabiske universiteter skabte nogle af de forskningsgrene, som efter renæssancen kunne blomstre i Europa – oftere via Spanien end via Middelhavet.
Islams fremmarch i Middelalderen og de kristne rigers reaktion på denne skabte et dybt sår i denne kultur. Middelhavet blev adskillelsens hav. Grækenland og Tyrkiet blev arvefjender og europæiske staters koloni-herre-mentalitet skabte så dyb mistillid til den vestlige kultur, at mange muslimske samfund i regionen valgte en konservativ form for islam som beskyttelse mod europæisk kulturimperialisme. Men nu vender historiens hjul igen: Middelhavet skal igen blive samlende i stedet for splittende. Europa og Nordafrika-Mellemøsten skal igen vedkende os vore fælles rødder, give af hinandens åndelige rigdomme, og støtte hinanden i udviklingen af vore civilisationer.
Læg mærke til hvordan frihedsbevægelsen i mange arabiske byer vender sig mod Europa: I Europa ser de idealer om medbestemmelse, individualisme, fri tænkning og frihed til at skabe økonomisk fremgang, eksperimenter i tænkning og religion og fornyelser i samfundslivet. Det europæiske samfund har allerede responderet på den revolution, som udviklingen af 4., 5. og 6. blad i den egoiske lotus fører med sig. Og når samme revolution slår igennem i det ene arabiske land efter det andet, vil der være meget mere der samler end der adskiller på tværs af Middelhavet. Nu er tiden endeligt inde til at det store skisma bliver helet. Og Europa skal genkende denne historiske mulighed og række hånden endnu mere frem end hidtil.
EU's nye direktiv om godkendelse af plantemedicin
For få dage siden nåede den europæiske medicinalindustri endeligt det mål, som den havde lobbiet så ivrigt for i de sidste 10 år: At plantemedicin skal underkastes samme regler for godkendelse, som kunstigt fremstillet medicin. Det lyder som rimeligt, men i praksis betyder det at plantemedicin vil få langt sværere vilkår end hidtil, fordi godkendelsesprocedurer med forsøg og blindtests i stor skala ventes at koste fra 1.000.000 til 7.500.000 kr per plante. 200 planter er allerede godkendt, men der er tusinder af andre urter der indgår i den nuværende plantemedicin, som distribueres i helsekost-branchen, så det forventes at meget forsvinder fra hylderne og meget lidt af dette vender tilbage igen. Hvad kan en spirituel kommentar til dette indeholde? Her er nogle elementer:
· Den europæiske befolkning er ikke vågnet endnu. Der har været forbavsende få protester fra den brede europæiske befolkning og dens repræsentanter i EU-parlamentet. Vi har endnu ikke gennemskuet medicinalindustriens argumenter, fordi vi i for høj grad betragter kunstigt fremstillet medicin og plantemedicin som kemiske bestanddele. Det er først når lægevidenskaben bevæger sig fra stof-medicin til vibratorisk medicin, at de store forskelle erkendes i videnskaben og den brede offentlighed. Og det er først når en større del af befolkningen forlanger levende føde og levende medicin uden bivirkninger, at tiden er inde til det store opgør med den nuværende medicinal-industri. Dette svarer i princippet helt til den arabiske revolution: Vi skal undertrykkes før modkraften til medicinalindustrien får nok momentum. Måske får den det i disse måneder, hvor et sagsanlæg mod lovgivningen er på vej, og måske vil det tage et par årtier.
· Vi har tidligere set store bølger af snæver bevidsthed føre an i f.eks at ødelægge naturen, forurene vandene og forpeste luften i storbyerne, og vi har set, at der på et vist tidspunkt skabes en modbølge, så vi skridt for skridt begrænser skaderne og ændrer lovgivningen. Mange af os der tænkte alternativt for 20-30 år siden opdager således, at denne tænkning er ved at blive mainstream i dag. Modbølgerne til indsnævrende bølger viser, at menneskerigets bevidsthed er sund. Vi lærer af vore erfaringer, vi argumenterer indtil halvdelen af befolkningen er med, og til sidst ændrer vi lovene. Men før en sådan bølge kan slå igennem, er der ofte lidelse på lidelse, som skal vække den kollektive bevidsthed. På medicinalområdet kan lidelsen indeholde, at bivirkninger af medicinalindustriens produkter vokser, og at udgifterne til sundhedsvæsenet stiger endnu mere.
· Menneskehedens kollektive 1. indvielse er på vej. En af virkninger bliver en forståelse af forskellen mellem liv og stof. Denne virkning vil bl.a. åbne videnskaben for det æteriske liv, og den vil øge menneskenes evne til at sanse vitalitet som forskellig fra kemiske produkter. Derfor har det nye plantedirektiv kun en relativt kort levetid, og antageligt inden for vor egen levetid vil vi se bølgen vende. Denne gang bliver det ikke nogle få helsemiljøer, som bærer den, men en langt større del af befolkningen. Og de kommende generationer vil næppe have undværet, at bølge-modbølge-erfaringen på dette område bliver indbygget i vor bevidstheds historie.